Principper for Skovvejens Skole

Princip for fagfordeling    

Formål med princippet

At skabe en fagfordeling som giver den bedst mulige læring, udvikling og trivsel for alle skolens elever på baggrund af bevidste valg.

Prioritering ved fagfordelingen

Følgende tilstræbes ved fagfordelingen:

• At timerne i 4.-9.årgang læses af linjefagsuddannede lærere - specielt i dansk, matematik, sprog og fysik/kemi
• At 0.-3. årgangs timer også læses af linjefagsuddannede lærere, men at der samtidig tages højde for, at eleverne ikke møder for mange forskellige lærere
• At der er så få lærerskift indenfor en afdeling som muligt
• At der er  balance  mellem  køn, alder og erfaring  i alle klasser
• At helt nyuddannede lærere ikke får ansvaret for en 1.klasse
• At eleverne kun er på en matrikel.

Godkendt af Skolebestyrelsen d. 13.01. 2016

Princip for klassedannelse i 0. klasse

Formål

• At sikre så harmoniske og socialt-velfungerende klasser som muligt
• At sikre en tryg overgang mellem børnehave og skole.

Fordeling på matriklerne

Fordelingen på Øst og Vest matriklerne følger kommunens styrelsesvedtægter.
Forældrene indkaldes til dialog med henblik på frivillig placering på ikke-ønsket matrikel.

Fordeling i klasserne

Det tilstræbes

• At hver elev går i klasse med mindst én kammerat fra børnehaven
• At der er en ligelig fordeling af piger og drenge
• At fordelingen foregår i tæt dialog mellem skolen og børnehaverne.

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 18. november 2015

Princip for Skemalægning

Formål med princippet

Formålet er at der ved skemalægning skabes optimale rammer for øget læring, så alle elever bliver så dygtige de kan.

Prioritering ved skemalægning

Følgende tilstræbes ved fagfordelingen:

• At alle elever møder kl. 8.00 og sluttider fordeles så ensartet, som det kan lade sig gøre
• At der skabes helhed og sammenhæng i skoledagen med blokke af fag
• At USU ligges i bånd – gerne sidst på dagen
• At der tages hensyn til Klubbens åbningstider.
• At boglige og kreative fag blandes hen over uge, således at ikke alle kreative timer placeres samme dag(e)
• Parallellagte fagtimer på årgangene
• Skift i lærerbesætningen tilstræbes at ske i pauserne.

Godkendt af Skolebestyrelsen d. 1.3.2016

FORORD

Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 udarbejdet denne antimobbestrategi.
Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og hver årgang er kommet med et forslag til strategien. Alle har arbejdet ud fra samme skabelon. Efterfølgende er alle disse forslag blevet samlet af en arbejdsgruppe bestående af lærere, pædagoger og en pædagogisk leder, som har haft opgaven at redigere og samle alle forslag til en samlet antimobbestrategi. Med udgangspunkt i alle de gode forslag fra alle årgange, er denne antimobbestrategi blevet til.

Behandlet og vedtaget i MED den 28.08. 2017

Behandlet og vedtaget i SKB den 27.09.2017

FORMÅL

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Vi vil forebygge mobning og medvirke til at skabe god social og faglig trivsel for alle elever ved Skovvejens Skole.
Vi vil skabe et anerkendende og inkluderende læringsmiljø, der er præget af ligeværd og gensidig respekt i både kommunikation og handling.
Vi vil skabe et fagligt miljø, hvor det enkelte barn kan trives, være tryg og udfolde sig i det forpligtende fællesskab.
Vi vil øge antallet af elever, der svarer positivt i den årlige trivselsundersøgelse.
Vi vil skabe et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem, hvor alle deltager aktivt i at skabe en tryg hverdag for alle på skolen

BEGREBER

Hvad forstår vi ved trivsel?

At eleven føler sig tryg, er glad, kan udvise hensyn og bidrage til fællesskabet
At eleverne indgår i anerkendende relationer med både børn og voksne
At eleverne er i et tilpas udfordrende læringsmiljø
At eleverne oplever fællesskab
At eleverne oplever, at de lykkes – fagligt og socialt
At eleverne har høj grad af selvværd og selvtillid
At eleverne har medbestemmelse og ansvar for fællesskabet At eleverne oplever at forældrene engagerer sig i skolelivet

Hvad forstår vi ved mobning?

Definition:
Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
Vi har lånt ekspertviden til vores definition:
Den norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: `

” En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.”

Negative handlinger kan f.eks. være:
Direkte fysisk vold f.eks. skub, slag, spark etc.
Handlinger ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting
Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller håne.
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem isolering og udelukkelse fra gruppen.

Forskel på mobning, konflikter og drillerier:
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i
praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.

Drilleri:
Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog:” Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt”.
Men det er ikke sikkert at dén drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

Konflikter:
Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.

Hvilke former for mobning ser vi?:
Mobning kan finde sted på mange forskellige måder, og som det fremgår af definitionen kan der være tale om mange forskellige negative handlinger.
Traditionelt deles mobning op i den direkte og den indirekte mobning. Den direkte mobning
kan karakteriseres ved fysiske handlinger mod offeret så som spark, slag eller verbale tilråb, mens den indirekte form kan karakteriseres ved psykiske `angreb´ og mere handler om at sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet.
Mobningsformerne udvikler sig hele tiden. Inden for de seneste år er der således eksempler på mobning via mobiltelefon (sms-beskeder), e-mails eller ligefrem hade-hjemmesider på nettet, rettet mod en bestemt person.

Hvem er tilskuere?
Billedet af, hvilke børn der udfører eller deltager i mobning, og hvilke der er udsat for mobning, er ikke bare sort og hvidt. Der er nemlig mange mellemstadier, som er med til at gøre billedet broget og komplicere indsatsen for at modvirke mobning. Undersøgelser viser nemlig, at nogle børn både mobber andre og selv bliver mobbet.
Vi ved, at mobningen ikke stopper ved skoleporten eller BFOen, men følger med i resten af fritiden. Der er derfor brug for, at alle fokuserer på emnet også udenfor skolen, og alle voksne bør tage aktivt del i deres eget barns adfærd.

De voksne:

I skolen
I undervisningen kan børnenes erfaringer og forslag inddrages løbende, når der arbejdes med emner om trivsel og mobning og relaterede emner. Det er trods alt børnene, som ligger inde med ekspertisen på dette område, og hvis de initiativer som skolen sætter i værk, senere skal sætte sig spor hos eleverne, er det vigtigt, at de føler, at de har medindflydelse på forløbet. Erfaringerne viser, at børnene har mange forslag og ideer til hvordan trivslen kan øges.

Forældrene
Forældre har et personligt ansvar for deres barns adfærd og trivsel, men det kan væ-re svært for forældre at vide, om deres børn har en rimelig adfærd, og hvordan de trives i skolen eller i BFOen. Alligevel må forældrene støtte både barnet og skole/ in-stitution i de fælles bestræbelser på at skabe gode relationer mellem børnene, og på at det enkelte barn opfører sig på en måde, så det kan indgå i fællesskabet.
Uanset om ens barn er udsat for mobning eller mobber andre, er det forældrenes pligt at skride til handling, straks de bliver klar over det. Offeret har brug for al den støtte og kærlighed som kun forældre kan give, mens mobberen skal gøres ansvarlig for sine gerninger og hjælpes og støttes til at udvise anden adfærd.
Det er vigtigt, at man som den voksne, både lærere, pædagoger og forældre, omtaler andre mennesker positivt. Dvs. ikke taler dårligt om de andre børn, peger fingre eller er nedladende.
Børn efterligner de voksne. Dette vil komme til udtryk i børnenes samvær med andre.

STATUS

Kender vi omfanget af mobning på vores skole?

Vi er som skole altid opmærksomme på elevernes trivsel og mobning og hvordan, eleverne indgår i forskellige fællesskaber i skolen.
De voksne omkring klasser og børnegrupper har altid opmærksomhed på børnegruppens trivsel og arbejdet med trivsel for både det enkelte barn og elevgrupper foregår løbende og som en naturlig del af lærernes og pædagogernes hverdag.

Den årlige trivselsundersøgelse, hvor alle skolens elever spørges til deres trivsel, giver et meget klart billede af elevtrivsel. Da eleverne stilles de samme spørgsmål hvert år, kan elevtrivslen på skolen sammenlignes år efter år.
Når trivselsmålingerne er afsluttet i det tidlige forår, arbejdes der efterfølgende med resultaterne i de enkelte klasser/årgange. Der aftales mål i de enkelte klasser.

FOREBYGGELSE

Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Vi arbejder med mange forskellige områder, der både direkte og indirekte påvirker elevtrivsel. Her nævnes en ikke utømmelig liste:

• Struktureret relationsarbejde på årgangen/ i klasser i den daglige undervisning / BFO-tid.
• Mål og udviklingsplaner for elever, som har behov for særlig opmærksomhed / hjælp.
• Løbende opmærksomhed på klassetrivsel og indsatser på årgangen – bl.a. i StudieZonen.
• Fokuseret og struktureret overlevering i forbindelse med voksenskift – fx fra 0. til 1. årgang, fra 3. til 4. årgang og fra 6. til 7. årgang.
• Løbende evaluering i klassen og på årgangen – drøftelser af trivsel, omgangsregler o. lign i klasse og årgangsregi. BAL (Ballerups analyse af læringsmiljøer).En arbejdsmetode hele skolen benytter, når der fx er problemstillinger i en børnegruppe. Konkrete tilbage aftales og udføres – hvorefter de evalueres og nye tiltage evt. igangsættes.
• Fokus på arbejdet med bløde mål – især på klassebasis
• Elevplaner, hvori trivselsvurderinger indgår
• Klassetrivsel.dk kan benyttes som et virksomt redskab, når en klasse arbejder med trivsel
• Studiezone, hvor vi har fokus på og bruger tid på elevtrivsel, samarbejde, fællesskaber m.v. Elevråd, der støttes i at tage trivselsproblematikker op bredt forstået.
• AKT - står for adfærd, kontakt og trivsel. Lærere, der er særlig uddannet til at arbejde med elever, mindre grupper og klasser omkring bl.a. trivsel. Disse lærere arbejder efter aftale med Ressourcecenteret i særlige forløb fordelt på hele skolen.
• Årlig Trivselsdag, hvor bl.a. trivselsregler i klasserne drøftes og besluttes
• Venskabsklasser, hvor der skabes bånd mellem store og små elever. Det fremmer trygheden i elevgrupperne.
• Legegrupper arrangeres i klasser efter behov og ønske.
• Legepatrulje etableres efter behov og ønske.
• Elevråd arbejder med medbestemmelse og ansvarstagen.
• Alle klasser udarbejder klasseregler for samvær.

Hvad er elevernes rolle?

Eleverne tager et fælles ansvar for at de vedtagne samværsregler overholdes på år-gangen, afdeling og skolen som et samlet hele.

Eleverne er bevidste om deres roller og tager ansvar for de aktiviteter, de deltager i - både i hverdagsaktiviteter og strukturerede forebyggende tiltag

Hvad er forældrenes rolle?

Forældrene indgår i et forpligtende samarbejde med skolen om elevernes trivsel og læring
Forældrene har et ansvar for at gøre opmærksom på mistrivsel eller mobning hos eget og andres børn
Forældrene har et ansvar for at bakke op om de indsatser, som igangsættes på årgangen, i afdelingen og i skolen
Forældrene skal investere i skolefællesskabet i fritiden og være opmærksomme på, at få alle med til eksempelvis fødselsdage og legegrupper, så alle elever er en del af fællesskabet

INDGRIBEN

Hvordan griber vi ind, når vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?

Hvis skolen/BFO oplever mistrivsel hos et barn eller mistanke om mistrivsel tager vi altid fat i det. Omfanget og alvoren af mistrivslen undersøges ved samtale med eleven.
Når vi oplever mistrivsel hos et barn/gruppe, vil vi med nysgerrig tilgang undersøge og vurderer udfordringens omfang. Alt efter omfang og alvor vil vi involvere relevante parter – først og fremmest forældrene men også muligvis andre lærere/pædagoger – afdelingens leder og andre faggrupper/kolleger.

Vi vil sammen med de relevante i sagen afdække udfordringen og finde frem til nødvendige tiltag. Disse tiltag nedskrives i et mål – og udviklingsplan. I en mål og udviklingsplan vil tiltag, aktører og evalueringer fremgå.

Hvad kan forældrene gøre, hvis de oplever problemer med eget barn eller klassen som helhed?

At blive vidne til at ens barn mistrives er meget svært, og behovet for at handle som forældre helt naturligt. Mange forældre kan opleve en magtesløshed, hvis deres barn ikke trives og har behov for, at deres barn får den nødvendige opmærksomhed og hjælp. Nogen gang ønsker forældre andre børn væk fra deres barn – fx ud af klassen. Det er meget sjældent, det er en mulighed og dermed en løsning på elevers mistrivsel. Vi skal arbejde med, at alle trives I de eksisterende rammer.

Når forældre oplever mistrivsel kan følgende være en mulighed:

• Tal grundig med barnet – gerne så neutral som muligt, så så mange nuance som mulig er med i det samlede billede.
• Kontakt barnets kontaktlærer og del bekymringen. Aftal det næste skridt- som kan være, at læreren/pædagogen taler med barnet og derefter måske indkaldes til møde.
• I særlige tilfælde kan afdelingslederen deltage i mødet
• Der skal indgås aftaler om, hvordan barnet sikres en bedre trivsel.

Skolen har alt efter situationen forskellige muligheder:

• Kontaktlærer afholder møde/samtale med alle involverede (fx både mobber og mobbeoffer), og der indgås aftaler
• Forløb i klassen ved klassens lærere
• Brug af AKT (adfærd, kontakt og trivsel) lærere efter aftale med Ressourcecenteret på baggrund af mål- og handleplan eller som klasseindsats
• Indkalde til ekstraordinært forældremøde, hvis lærerne mener, det er en mulighed løsning
• Involvering af ledelsen
• Arbejde med situationen på en BAL (Ballerup analyse af læringsmiljøer) for der igennem at finde tiltag, der kan løse problemet/konflikten.
• Ved fx. meget højt fravær kan skolen tage sagen op i et tværfagligt sam-arbejde – kaldet samarbejdsmodellen
   

LEDELSENS ROLLE

Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mob-ning?

Deltagende ved forældremøder og LP- og teammøder
Er i dialog med enkelte elever og forældre
Er tæt på hverdagen i alle afdelinger
Sætter trivsel på dagsorden
Skolens ledelse skal kunne supervisere og bevare overblikket i konkrete sager
Skolens ledelse bakker op om medarbejdernes tiltag i forhold til trivsel

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?

Efter løbende dialog med team med udgangspunkt i mål – og udviklingsplan
Skolens ledelse går ind i konkrete problemstillinger, når de bliver inviteret af medarbejdere eller forældre

Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Opbakning til skolens arbejde med trivsel og antimobbestrategi

Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?

At det bliver præsenteret på en overskuelig måde for alle
Løbende opmærksomhed i forbindelse med trivselsindsatser på årgangen
Den skal ligge synligt på både personaleintra, forældreintra og skolens hjemmeside www.skovvejensskole.dk

OPFØLGNING

Hvor tit /hvordan vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?

• Hver dag i klasserne og på årgangen
• Løbende i årgangsteam
• Trivselsdag og elevsamtaler
• Årlig Trivselsundersøgelse
• Forældremøder
• Skole-hjem samtaler

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

• Teammøder og den løbende dialog på årgangen
• Løbende evaluering i mål – og udviklingsplaner
• På afdelingsmøder
• I MED-udvalget

KLAGEADGANG

Den 28. marts 2017 vedtog folketinget ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven, som medfører, at forældremyndighedsindehavere har klageadgang til kommunalbestyrelsen, hvis de er utilfredse med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag.
Kommunalbestyrelse kan delegere behandlingen af klagesagerne til centeret/ forvaltningen.